Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Vemmetofte. Borg, slot og kloster » Pressen skrev
Pressen skrev
Fra borg over slot til kloster
"ogen er skrevet af historikeren, dr. phil. Mikael Venge, som har evnen til at få stoffet til at åbne sig. Tilsyneladende kedsommelige regnskaber og protokoller viser sig at rumme fantastiske historier om uvenskaber, mærkelige alliancer og dulgte intriger. Venge skriver med en behagelig distance til stoffet, han har humor og sans for det underspillede. Dertil kommer en formidabel evne til at karakterisere både mennesker og miljøer. Og trods et skarpt blik for mærkværdig menneskelig adfærd er Venge altid loyal over for de personer, han skriver om. De bliver skildret på egne forudsætninger. (...) enhver med interesse for dansk historie og kultur vil få stor glæde af denne velskrevne tekst. Dertil kommer Torben Eskerods og Anders Sune Bergs fotografier, som er på samme høje niveau som teksten. Og med hensyn til tilrettelæggelsen: Mette og Eric Mourier har aldrig gjort det bedre. Fornemt.
Steffen Heiberg, Politiken, 28. juli 2010 Læs hele anmeldelsen her

Rent bord på Vemmetofte
En god cigar og en øreklapstol, så er den hjemme. I godt selskab med fortiden -
Carsten Bach-
Lektørudtalelse
Alle folkebibliotekets yndere af danmarkshistorien bør se denne prægtige bog om Vemmetofte slot og kloster. (...) Slottets fascinerende historie har dog interesse langt ud over Stevns Herred og omegn, ikke mindst når den bliver så blændende fortalt, sådan som dr.phil. Mikael Venge formår at gøre. Han har et vældigt overblik og krydrer de spændende historier med herlige og rammende bemærkninger. Den smukke bog indeholder omfattende register etc., og den er endnu en boghåndværksmæssig kraftpræsentation af Forlaget Vandkunsten, som har ladet Mette og Eric Mourier stå for den udsøgte grafiske tilrettelæggelse. (...) Denne smukke bog kan kun anbefales på det varmeste. Et virkeligt interessant stykke danmarkshistorie, formidlet på fornemste vis.
Poul Flou Pedersen, DBC, uge 28 2010
I dag -bogen om Vemmetofte
Det er et imponerende bogværk om Vemmetofte som borg, slot og kloster, der udkommer netop i dag, hvor det er 275 år siden, at Christian VI underskrev fundatsen, som gjorde den gamle herregård til adeligt jomfrukloster. -
Dagbladet Faxe, 10. juni 2010