Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » 3D+2D » Pressen skrev
Pressen skrev
3d+2d i to dimensioner
[D]enne bog, som endnu engang er et flot udstyrsværk fra forlaget Vandkunsten (...) billedsiden i bogen [er] fremragende. Her får man syn for sagn. Her fungerer bogen som kunstbog – altså som en bog, der åbner op for en kunstners univers, så man bliver nysgerrig for at se mere af dennes værker. Her går bogen ud over sin egen 2d og bliver til virkelig 3d. Og det er vel kunstbogens fornemmeste opgave?
Troels Laursen, Kulturkapellet, 20. september 2010. Læs hele anmeldelsen her
Til(intet)blivelser
[M]onografiens store billedsekvenser [er] en lise, ikke bare for øjet men i høj grad også for forståelsen. Her kan man – i mangel af de originale værker – se dem gengivet fotografisk, få de fremsatte tolkninger eksemplificeret og endda følge en linje og en udvikling gennem kunstnerens udstillinger. Bogen om Jytte Høi er således også en billedbog, i ordets bedste betydning, og en smuk én af slagsen. Men allervigtigst repræsenterer den et givende og velkomponeret indblik i en betydelig kunstners univers og bestræbelser.
Preben Winther, Kunstavisen.dk, februar 2011. Læs hele anmeldelsen her
SKULPTUR. Jytte Høy er en interessant billedhugger, der kunne fortjene et større publikum. Det får hun ikke ved hjælp af den bog om hendes værk, der nu foreligger. Billedflowet, der er lidt hulter til bulter, fremstår uformidlet, og formidlingen er lagt i hænderne på tre meget kyndige kunstskribenter, der imidlertid snarere lukker Jytte Høys i forvejen vanskeligt tilgængelige univers frem for at åbne det for andre. Der er fagligt set ikke noget galt med bidragydernes tekster. Men snarere end at formidle til en større kreds af kunstinteresserede, bekræfter forfatterne sig selv, hinanden, kunstneren og en særlig inderkreds i, at dette er kunst for indviede. Men præsentationen af kunstnerens artist books er fin og velfungerende.
Torben Weirup, Berligske Tidende, 27. august 2010.
Boghåndværk
Denne monografi er i et stort, velvalgt format, hvori jytte Høys arbejder fra 1997-
DC, Foreningen for Boghaandværk, 2010
Lektørudtalelse
En utrolig flot præsentation af en samtidskunstner, der arbejder indenfor det udvidede skulpturbegreb.
Jette Andreasen, uge 04/2011.