Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Arkitekt i fire verdensdele » Pressen skrev
Pressen skrev
At stikke fingeren i jorden før man bebygger den
Hans Munk Hansen ( f. 1929) er en internationalt arbejdende arkitekt, der ikke opfatter den globale arbejdsmark som et blankt stykke papir, hvor han kan skitsere sine storslåede ideer. Tværtimod går han til opgaverne ved først omhyggeligt at studere de kulturelle, sociale og religiøse forhold. Derpå sætter han sig grundigt ind i lokal byggeskik, og til sidst overtaler han med tålmodighed og snilde bygherren til at bygge med forståelse for stedets klimatiske forhold og med brug af egnens byggematerialer.
På den måde ender et hus naturligt nok med at glide ind i ikke blot landskabet, men også det bedste og mest bæredygtige af det øvrige byggeri på stedet. Ikke fordi arkitekten ikke havde et selvstændigt udtryk at bidrage med, men fordi han vidste, at skulle det holde, måtte det bygges på et fundament af viden om forholdene ...
Den omhu og vilje til at sætte sig ind i forholdene, som har været selvfølgelig for Hans Munk Hansen , er tidløs nødvendighed.
Derfor er hans erindringer en lille lærebog i et af arkitekturens vigtigste fag.
Christian Bundegaard, Politiken 14. april 2012.
I arkitekturens tjeneste : 50 år
Der er tale om et kampskrift for en menneskelig dimension i arkitekturen, men også om en eventyrfortælling og en lystvandring, der begyndte med et legat på 900 kroner fra Tuborgfondet til den dengang 24-
Susanne Holte, Jydske Vestkysten 10. februar 2012.
Byggeriet der vokser ud af landskabet
Jeg har altid forsøgt at underordne mig stedet, klimaet, kulturen, traditionen. Jeg har altid prøvet at holde mig selv tilbage." Hvem siger noget sådant utrendy nutildags? Og hvilken arkitekt gør det? Hans Munk Hansen gør, men han er også fra 1929 og behøver ikke at spille smart. Citatet er fra en avis, men det kunne også have stået i hans nye bog 'Arkitekt i fire verdensdele'.
Hans Munk Hansen har ikke været optaget af at skabe unikke bygningsmonumenter, men om at skabe byggerier der er en del af eksisterende kultur og helhed. Så selv om han ikke er landskabsarkitekt, er hans arbejder alligevel næsten en gave til landskabet fordi de ikke søger at dominere landskabet, men bliver en naturlig -
Det er en inspirerende bog med lille tekstmængde og mange billeder -
Grønt Miljø 24. januar 2012.
Lektørudtalelse
Tidligere professor ved Arkitektskolen og nok en af de mere upåagtede store danske arkitekter sætter her ord og billeder på sit livsværk både i og uden for Danmark gennem mere end 50 år. Bog er indbydende tilrettelagt med et væld af fotografier (s/h og farve) som vil vække arkitektur interesseredes nysgerrighed ...
En rigtig dejlig arkitekturbog for enhver læg-
Helle Winther Olsen, Lektørudtalelse, Uge 1 2012.