Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Snestormen » Pressen skrev

Pressen skrev

I en nær fremtid med petroleumslamper og hologrammer

Forunderligt. Den litterære russiske stjerne Vladimir Sorokins (f. 1955) roman 'Snestormen' er et fantastisk og fabelagtigt opkog af diskret science fiction, allegorisk samtidskritik og grotesk pastiche på de store forgængere fra det nittende århundrede.
Og dog er handlingen så utroligt simpel: En læge vil midt i en voldsom snestorm af sted til byen Dolgoje for at levere vaccine mod en pestsygdom, der huserer der. Han shanghajer en lokal brødkusk til at køre sig de sidste sytten verst (en 'verst' er lidt over en kilometer), men det tager flere døgn, før de kun næsten når frem, og alt kuldsejler. Det er det hele. Men det er mere end nok for Sorokin, når det gælder om at åbne et stort, forunderligt univers ...
"Snestormen" er en avanceret, litterær spøg. Trods alle de mørke og alvorlige elementer i teksten, og dens triste slutning, er den overalt båret af en forunderlig lethed og en grotesk humor, helt som hos Gogol. Ikke desto mindre er det svært at frigøre sig fra indtrykket af, at Sorokin her leger med en kærlig pastiche over de store 1900-tals realister og for så vidt også romantikere og symbolister - og dermed også leger med de kasser, vi normalt så let anbringer den russiske samtidslitteratur i. Samtidig med, at han altså parrer projektet med en subtil og undertiden absurd science fiction-stemning og som nævnt en mere alvorlig samtidskritik af de totalitære træk i dagens Rusland.
Det burde ikke kunne flyve; men snefnuggene hvirvler og suser hæmningsløst godt her hos Sorokin. Jeg kan ikke russisk, men dog en smule dansk, og på den baggrund tøver jeg ikke med at beskrive Tine Roesens oversættelse som ganske fremragende.

Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken 21. april 2012. Læs hele anmeldelsen her.

En mand og et land uden retning

"Snestormen" er et vildt litterært ridt gennem iskold vinter i den nærmeste fremtid i Rusland. Den korte roman er ikke lige til at få hold på, for Vladimir Sorokin er en af landets mest eksperimenterende, værdsatte og politisk omdiskuterede forfattere, der skriver sig direkte ind i og op imod hovedværker i russisk litteratur og samtidig skriver kradse udfald mod samfundet i ofte allegoriske, legende og på sin vis barske bøger.
... "Snestormen" er betydningsspækket.
Det hele er er både krystalklart og uskarpt som sneflagerne, der falder. Det er udfordrende og ganske nyskabende.

Kristine Kabel, Kristeligt Dagblad 15. maj 2012.

Snestormen af Vladimir Sorokin

Russisk litteraturs enfant terrible Vladimir Sorokin er kendt for sin beske kritik af Putins Rusland. En kritik han knivskarpt og med overrumplende taktik viderefører i ’Snestormen’...

Det er en mærkelig bog, en rigtig god bog, men heldigvis mærkelig. Bedst som man tror, at der er tale om tung, velkendt, russisk realisme, der trækker tråde tilbage til såvel russiske som andre europæiske litteraturforfædre, så skyder der pludselig små underlige gennemsigtige pyramider op af jorden, de møder gnomer på en halv meters højde, døde stormennesker med øreringe på 30 kilo og omrejsende ”vitaminesere”, der varmer pyramiderne op, så de giver vilde hallucinationer; og for ligesom at toppe det hele garneres handlingen med beskrivelser af hologram-ure og telte på spray – vel noget som typisk kun hører til i en sci-fi roman.

Men det er faktisk ikke det mærkeligste. Det mærkeligste og bedste er, at Sorokin formår at blande det hele sammen, så man under læsningen næsten ikke tænker, at det er mærkeligt. Den syrede handling forekommer nærmest naturlig. Og det er Sorokins virkelige merit i denne bog; det er her, han for alvor viser, at han er en af de helt store figurer i nutidig europæisk litteratur. Alting i bogen er drevet helt ud over kanten. Fuldstændig absurd og alligevel helt fornuftigt mens man læser. Det samme som måske netop gør sig gældende i dagens Rusland – et helt absurd samfund ude af proportioner, der alligevel virker næsten helt acceptabelt mens man er i det – kunne være en af Sorokins hovedpointer. Rusland som en hallucination.

Jørgen Dissing Nørgaard, Litteratursiden, 23. januar 2015


Til middag med en russisk forfatter

Vladimir Sorokin [er] uden tvivl ... den mest kontroversielle af alle nutidens russiske forfattere. I Rusland har der været offentlige afbrændinger af hans bøger, som bliver betragtet som en kritik af Putin-styret, skønt Sorokin slet ikke er nogen realistisk forfatter.
»Retro-science fiction« har man kaldt hans ejendommelige blanding af fortid og fremtid, da hans romaner typisk foregår i en tid, der virker gammel, hvis det da ikke var fordi, at der dryppes fremtidige elementer ind i handlingen. I en roman har mændene lysende kønsdele og informerer sig gennem »nyhedsbobler« , i en anden - den netop på dansk udkomne »Snestormen« - møder man »stormennesker« og bitte små heste, ligesom man - nok så sigende for Sorokins tidsblanding - »ser radio«. I virkeligheden er teknikken nøjagtig den samme som eventyrfortællerens, da man jo også i eventyret skildrer en fortid, hvor man ikke desto mindre kan møde kæmper med øjne så store som rundetårn. Det gør Vladimir Sorokin til vor tids H.C. Andersen , skønt han selv har sagt, at han kun bruger fortiden og fremtiden, fordi nutiden simpelthen er så latterlig, at den er umulig at skrive om, fordi »tilværelsen er så grotesk, at hvis jeg tilførte den mere, ville det blive det rene nonsens«, som Sorokin har udtrykt det, ligesom han i et andet interview nærmest har undskyldt, at der i Rusland skrives og læses så mange bøger. Efter Sorokins usentimentale mening skyldes det udelukkende, at Rusland er så grimt og kedeligt, at landet ikke er værd at filmatisere.
Man må nøjes med at skrive om det.

Søren E. Jensen, Nordvestnyt 21. april 2012.


Snestormen

Vladimir Sorokin (f. 1955) har med sit lille værk Snestormen begået en lille genistreg. Hans forrige roman var også henlagt til en ikke så fjern fremtid, hvor verden - eller rettere Rusland - ikke helt er som den plejer. Sorokin har en allegorisk fremstillingsform, der måske sine steder tenderer en hel del, men han fastholder på bedste beskub den litterære modus. Tekstens univers kan virke ny og fantastisk, men sproget, handlingen er nærmest så gammeldags, at den leder tankerne hen på en Tolstoj eller Turgenev ...
Snestormen er litteratur med vitaminer og vitalitet; det er en historie, der ikke rummer det store plot eller sammensværgelse, men som roligt og tilbagelænet lader sin læser ane konturerne af en skæbne i et problematisk landskab. Tine Roesen oversætter på mesterlig vis, og alt i alt er det en bog, man næppe bør være foruden.

Caspar Dyrehauge, KultuNaut 30. april 2012. Læs hele anmeldelsen her.


Lektørudtalelse

En sproglig perle med mange lag at fordybe sig i ...
En spændende nyskrivning af den klassiske russiske litteratur i en skøn blanding af science fiction og fortid.

Per Månson, uge 20, 2012.