Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Det autentiske » Pressen skrev

Pressen skrev

Det er bare så ægte

En glimrende indføring i autenticitetens filosofihistorie.

Torben Sangild, Politiken, 12. januar 2013.

Dansen om det autentiske

Blandt bogens mange paradoksale – og dermed intellektuelt æggende – sætninger, må en anmelder bide særligt mærke i denne: De værker, vi vurderer højest, er også værker, der forekommer hævede over vores vurderende udsagn om dem.” Også denne formulering synes at afspejle forestillingen om det autentiske.
Formodentlig kender enhver nutidig kulturforbruger til den plage, det er bestandigt at skulle forholde sig vurderende til kulturprodukter. Anmeldere gør i det mindste. Kravet om altid at skulle mene noget kommer let til at stille sig i vejen for den åbne modtagelighed, der er en forudsætning for overhovedet at opleve noget. Man behøver da heller ikke at mene noget om ”Det autentiske”.
Det er en bog, der er så god, at den kunne fortjene at undslippe en vurdering.

Asger Brandt, Kristeligt Dagblad, 24. september 2012.

At kende det, at møde det, at føle det

I Odense er der noget, der hedder Filosofgangen, men det er ikke her, Jørgen Dehs holder til, selv om filosofien er hans gebet, og han bor i H.C. Andersens fødeby. En stor forfatter, der med eventyret om Kejserens nye klæder måske selv har bidraget til den herskende fornemmelse af, at kunst ofte handler om, at nogen vil narre os med deres blændværk(er).
Dehs er lektor på Aarhus Arkitektskole og leder af forskningsuddannelsen der. Hans speciale er æstetik og Søren Kierkegaard, og hans seneste værk hedder Det autentiske med undertitlen Fortællinger om nutidens kunstbegreb. En indføring i, hvordan vi har opfattet kunsten gennem de sidste 200 år. Slår man ordet Æstetik op - og det gjorde Jørgen Dehs som 13-årig, da en kammerat mente, at han var en æstetiker - så lyder definitionen, at æstetik er den del af filosofien, der beskæftiger sig med »det skønne, med kunsten og det erfaringsområde, der knytter sig til disse fænomener«.
Dehs' bog handler ikke om, hvad der er god eller dårlig kunst, men om hvordan vi har beskæftiget os med kunsten teoretisk set, siden den mistede sin oprindelige, ophøjede status.
Dengang man knælede for Madonnaen på billedet, fordi man troede på hende og ikke på billedet af hende. Vi er tilbage i 1700-tallet.
»En af pointerne i bogen, som har været vigtig for mig, er at tale for, at kunst netop ikke skal forstås som noget, der henvender sig til en specialistkultur.
Jeg er gået historisk til værks, tilbage til 1700-tallet, hvor jeg - og mange andre - mener, at vores kunstbegreb og begrebet æstetisk teori stammer fra.« Dehs ler: »Et problem ved at skrive sådan en bog, der reklamerer for, at kunst er for alle og ikke for specialister, er selvfølgelig, at bogen opstår inden for en specialistkultur! Det kan være svært at finde et sprog, der er bredt nok til at forklare, hvad jeg mener.« Vi må altså gøre os umage.

Synne Rifbjerg, Weekendavisen, 20. april 2012

Æg fra økologiske høns er mere autentiske

Jørgen Dehs [bestemmer] forestillingen om autenticitet således: det autentiske er det, »der sætter sig selv, definerer sig selv, har sin autoritet ud fra sig selv.« Den forestilling er - viser menneskers tale og praksis - ikke til at negligere, selvom det »er en del af den akademiske opdragelse på kultur-og kommunikationsvidenskabernes område, at man finder sin plads inden for en [...] generaliseret autenticitetsskepsis.« ...
Jørgen Dehs kommer ikke med firkantede konklusioner. I stedet bør man læse hans bog som en uhyre velskreven rejsefører gennem en række spændende forfatterskaber, der på forskellig måde har forholdt sig til »det autentiske«. Derved gør han sig selv til autentisk forsker: en, der oprigtigt søger sandheden.
Og det kan så, afslutningsvis, tjene som mit bud på, hvad der ligger i forestillingen om den autentiske bog eller for den sags skyld det autentiske kunstværk: det positive indtryk, der ikke efterlades som følge af anglen efter dette, men som følge af ærlig stræben mod sagen selv.

Henrik Dahl, Weekendavisen, 27. april 2012.

Kampzoner

[Jeg] var ... fuld af goodwill, da jeg for nylig gav mig i kast med Det autentiske - fortællinger om nutidens kunstgreb skrevet af Jørgen Dehs fra Arkitektskolen Aarhus. Dehs har nemlig sagt i et interview med Weekendavisen, at han med bogen ønsker at redde kunsten fra det »magthysteri«, han mener er gået i selvsving. Han vil åbne folks øjne for, »at kunst kan være noget, man elsker og ikke bare analyserer.« Men i sit hæderlige forsøg på at rehabilitere kunstens uskyld, ender Dehs desværre med at placere kunsten i endnu en skyldsfælde - i hvert fald den del af den, der ønsker at please sit publikum. For det uskyldige kunstværk er ifølge Dehs det, der er kommet i stand uden hensyn til modtageren og andre eksterne interesser.

Den kunstneriske værdi har altså igen intet med værket selv at gøre, men afhænger i dette tilfælde alene af kunstnerens motiv.

Ulla Holm, Information 12. juni 2012.

Lektørudtalelse

Æstetiske teorier er vigtige redskaber for kunsthistorikere og andre kunstprofessionelle samt studerende ... Jørgen Dehs har tidligere skrevet Æstetiske teorier, 1984. Hverken der eller i andre bøger om æstetik ... ses det autentiske udfoldet. Temaet er således en ny indgangsvinkel.

Jette Andreasen, uge 22, 2012.

’Autenticitet’ bliver så at sige det knudepunkt, den prisme, der forbinder bogens afsnit, som derfor tilsammen kommer til at danne en vel at mærke fragmentarisk, men ikke desto mindre stadig stor fortælling om kunsten og ikke mindst vores forståelse af den og dens rolle i kulturen. Er man imidlertid typen, der anser spraglethed som vidunderlig mangfoldighed, snarere end irriterende kaos – og det er jeg selv nok kun til dels – kan Dehs sprænglærde og tankevækkende arbejde bestemt anbefales.

Tobias Skiveren, Kulturkapellet 4. marts 2014