Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Åh! Ernesto » Pressen skrev

Pressen skrev

Hvordan lærer man det, man allerede ved?

Marguerite Duras kræver noget af sin læser - men giver rundhåndet tilbage af skarpsindigheder om læring og erkendelse.

Børnelitteratur er vel ikke det, Marguerite Duras er mest kendt for her til lands, men hendes børnebog "Ah! Ernesto" fra 1971 er på fransk jord for længst blevet en klassiker. Nu er børnebogen udkommet på ForlagetVandkunsten, så danske læsere kan have glæde af dens korte, spidsfindige handling: Lille Ernesto er startet i skole, men meddeler sine forældre, at dér kommer han aldrig mere, for de lærer ham kun ting, han ikke ved. (...)

En smuk udgivelse er det, visuelt godt hjulpet af Katy Coupries skæve skoleplanchelignende illustrationer. Men det er også en børnebog, der kræver en del af en voksen højtlæser. Tine Byrckel skrev om børnebogen i Information ved den franske genudgivelse sidste år og påpegede, at den vel nærmest var uoversættelig uden gendigtning. Oversætter Lone Bjelke har gjort et fint stykke arbejde, men det ændrer ikke på, at "Åh! Ernesto" er udfordrende, nøjagtig som Duras' voksenværker kan være det: Udpræget lyrisk, ordknap og gådefuld i ordets bogstaveligste forstand. (...) Men giver man sig tid, får man meget igen af koncist sprog og stof til gode snakke om at lære og forstå verden.

Marie Theimann, Jyllands-Posten, 15. januar 2015

Åh! Ernesto

Sød lille bog i stort format om drengen Ernesto, der skal starte i skole, men som er noget tvivlende over for projektet. Det er ligesom om, at han ikke lærer at lære - han får bare en masse viden, men ingen erkendelse. Ganske finurlig bog, der trods sin korte form er meget sigende for Duras' forfatterskab. Illustrationerne er gennemtænkte, og de rummer netop al den konkrete viden, som skolen er så rig på.

I Forlaget Vandkunstens udgivelsesrække af værker fra den franske forfatterinde Marguerite Duras (1914-1996) er man nu klar med en gedigen udgave af børnebogen Åh, Ernesto fra 1971. Der er en drilsk, men dog sandfærdig tone i bogen, der som så mange andre børneperspektiverede bøger hylder barnets natur over for systemets og samfundets krav. At skolen er et mentalt overgreb på et barn, der er i fuld og uregerlig udvikling. Man laver en kontrakt med skolen, hvor man bytter fantasi og magi ud med facts og dokumentation. Denne tanke går igen i mange bøger og film, ikke mindst filmen De døde poeters klub fra 1989, Pippi Langstrømpe-bøgerne fra 1940'erne og Stian Holes Garmanns Sommer fra 2006. (...)

llustrationerne og bogens store format gør den til en lækker sag, hvor både barn og voksen sammen kan følge Ernestos færd i skolen. Som alle gode børnebøger er det både et lag til barnet og til den voksne. Katy Cuoprie har dog ramt rigtig godt med sine illustrationer, hvor man på tavle efter tavle ser de dyr og emner, der arbejdes med i skolen - og de er trods drilskheden ikke uinteressante. En flot udgivelse og et kærkomment gensyn med Ernesto.

Caspar Andreas Dyrehauge, KultuNaut, 26. november 2015

Lektørudtalelse

Ernesto vil ikke gå i skole mere, for her skal han lære ting, han ikke ved. Mon Ernesto kan overbevises om at komme i skole, og lære det han ikke ved? For 6-10 år. (...) Billedbog med mange illustrationer i farve og trykt på kraftigt papir. Det er en smuk og filosofisk billedbog. Marguerite Duras er mest kendt som forfatter af skønlitteratur til voksne. Her har hun skrevet en anderledes og interessant bog om at "lære", Illustrationerne er fine og minder på mange måder om tidligere tiders anskuelses-tavler. Handligen fortælles hovedsageligt via direkte tale mellem Ernesto, hans forældre og læren. Der er forholdsvis meget tekst, men også flere dobbelt opslag helt uden tekst. Historien kræver formidling og mere end en enkelt gennemlæsning. Der er meget at snakke om, både i forhold til selve historien men også billedsiden lægger op til dialog. (...) Anbefales. Smuk og anderledes billedbog der bestemt fortjener formidling og en plads på biblioteket.

Helle Laursen, DBC, uge 1 2016