Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Det mousserende element » Pressen skrev

Pressen skrev

En dansk-jødisk Buddenbrooks

Historikeren Kristian Hvidt leverer slægtshistorie på højt kulturhistorisk niveau. Vor tids fremmedskeptiske vil have godt af at læse 'Det mousserende element'. (...)

Historikeren Kristian Hvidt, Folketingets arkivar og bibliotekar i en menneskealder, har komponeret en smuk personlig bog om sin egen meget vellykkede familie, hvis materielle og kulturelle omdrejningspunkt udspillede sig i og omkring vekselerer-og bankierfirmaet Henriques. Ikke så forfærdeligt gamle københavnere kan huske navnet fra Højbro Plads, hvor stamhuset lå - nu Lån og Spar - vis a vis et andet af de hæderkronede jødiske firmaer Brdr. Trier. Det var dengang, der var alternativer til bankerne. Eller rettere disse familiebaserede vekselererfirmaer var bankerne, der leverede allehånde forretningsydelser til solide kunder. Til gengæld nærede disse noget nær urokkelig tillid til husene og deres ejere, markante folk i bybilledet, som man ofte kendte personligt.
De jødiske handelshuse og jøderne i det hele taget blev i dansk sammenhæng ikke skånet for antisemitismens forbandelse, men takket være den i øvrigt talentløse Frederik 6. fik jødehadet aldrig som i østlandene, Frankrig, Østrig og delvis Tyskland officiel anerkendelse.

Med Bismarcks ord - Jernkansleren var i modsætning til andre i junkerklassen ikke jødefjendsk - var disse det mousserende i europæisk borgerkultur. (...) Man må sige, at Kristian Hvidts slægt med forgreninger i høj grad kom til at udgøre det mousserende element, som han da også har kaldt sin nye bog: En jødisk bankierslægt gennem fem generationer. Man fristes til at tilføje: en dansk Buddenbrooks. Den mosaiske forestillingsverden og kultur bærer ifølge sagens natur en gammeltestamentlig prægning: ritualerne, navnene, forholdet mellem generationer, den lette skepsis og ironiske, galgenhumoristiske distance over for den omverden, der så ofte har vendt sig imod jøder, etc. (...)

Hvidt løfter ingen pegefingre i den anledning, han har andet ærinde, men undlader dog ikke at gøre opmærksom på lighederne fra dengang, jøderne ankom, til vore muslimske medborgeres stigende, overvejende påførte stigmatisering og modstanden mod dem nu. I passager bliver forfatteren næsten bibelsk i mælet. Som i de genealogiske afsnit i Det Gamle Testamente præsenteres læseren også hos Hvidt for opremsninger af atter nye forbindelser og fødsler, ægteskab og dødsfald klargjort i nyttige stamtavler, ligesom fine illustrationer støtter læsningen. Sådan så de jo ud, de gamle. Med det yderste af neglene kan denne anmelder fra barndommen genkalde sig de ældste i slægtens kreds, hvis erindring kredsede om tiden, da jøder var jøder, og der ikke var så meget at gøre ved den sag andet end at få det bedste ud af det. Kristian Hvidt leverer som historiker et væld af tilskudsinformationer, som hæver bogen til et fagstærkt kulturhistorisk niveau. Vor tids fremmedskeptiske ville have godt af at læse den. (...)

Ellers kun varm anbefaling af Kristian Hvidts fine indføring i jødisk københavnsk, højborgerligt liv med særlig vægt på de tider, hvor en Gade, Bournonville og H.C. Andersen var selvskrevne gæster og trivedes i disse generøse hjems dobbelte identitet.

Georg Metz, Information, 23. juli 2016

Højborgerligt jødisk liv i København

Historikeren Kristian Hvidt fortæller om sin jødiske familie Henriques, der illustrerer den utroligt vellykkede integration af jødiske familier i Danmark. En munter og anekdotisk historie om højborgerligt jødisk liv inden for voldene.

De teatergængere, der har nydt Henri Nathansens drama »Indenfor Murene«, vil også glæde sig over historikeren Kristian Hvidts bog »Det mousserende element. En jødisk bankierslægt gennem fem generationer«. Henri Nathansens teaterstykke, der er det mest opførte på Det Kongelige Teater, skildrer en jødisk familie i slutningen af 1800-tallet fanget mellem traditionen og en ny tid. Datteren vil gifte sig med en kristen, og familiefaderen, Meyer, skal gennem svære prøvelser, før han finder en udvej og en forsoning med sin datter og sin gud. I Kristian Hvidts bog møder man det samme miljø og de samme udfordringer. (...) Kristian Hvidt er historiker. Han var i mange år bibliotekar for Folketinget, og han har skrevet fine værker om Edvard Brandes og senest sprogforskeren Lis Jacobsen - altid med et godt blik for det jødiske aspekt i de kulturradikale kredse. (...) Med sin nye bog giver han en kærlig og humoristisk skildring af familien og miljøet, som han kender indefra, for hans mor var maleren Maria Henriques, og som lille dreng var Kristian Hvidt ofte henne på Højbro Plads for at hæve penge i familiens bank. (...)

Ingen af disse mørke kapitler spiller nogen nævneværdig rolle i skildringen af familien Henriques, og Kristian Hvidt holder sig hovedsagelig til den anekdotiske og muntre familiehygge. Men det gør han godt, og man synker ned i sofaen, som om man var i Meyers dagligstue i »Indenfor Murene«, og lader sig underholde om det specielle jødiske miljø, der underfundigt nok blev mere dansk end måske noget andet i det lille kongerige.
I familien knyttede man bånd til H. C. Andersen, August Bournonville og bl. a. Niels W. Gade, man forsøgte at yde sit ypperste til samfundet, og man deltog ivrigt i dansk kulturliv.

Bent Blüdnikow, Berlingske, 3. juli 2016

Det Mousserende Element

Bankierslægten. Det var Otto von Bismarck, der sagde, at i borgerlighedens træge masse udgør den moderne jøde Det Mouesserende Element. Under ovenstående titel har historikeren Kristian Hvidt netop udsendt en fin lille bog om bankierslægten Henriques, der med firmaet R. Henriques jr. fik stor betydning for den danske finansverden op gennem 1800-tallet.

Firmaets grundlægger, Ruben Henriques, var, som navnet antyder, ud af sefardisk slægt - eller »jøde af den portugisiske nation«, som man ofte sagde for et par hundrede år siden. Det vil sige, at han stammede fra den anseelige jødiske befolkningsgruppe, der havde levet på den iberiske halvø i århundreder, men løbende var blevet fordrevet på grund af religiøse forfølgelser. Således havde den katolske inkvisition i 1609 dømt storkøbmanden Anrique Dias de Milao til døden for kætteri ved en skueproces, hvor tortur, bestikkelse og mened hørte til dagens orden. Den 82-årige Anrique blev brændt på bålet. I en protest og for at ære hans minde tog mange af Anrique Dias de Milaos efterkommere den henrettedes fornavn som slægtsnavn - Henriques, Henriks søn. Fra Portugal spredtes efterkommerne i løbet af de kommende to århundreder især til nordeuropæiske byer. Ruben Henriques boede således i Göteborg, inden han som 30-årig rejste med familien til København, hvor andre slægtninge allerede befandt sig. Kort efter sin ankomst i 1801 løste han på Københavns Rådhus borgerskab som grosserer, hvilket i princippet vil sige, at han fik næringsbrev. Ruben Henriques kom dog til ikke til at fungere som grosserer, men vekselerer. I tiden før de private bankers etablering (den første var Privatbanken i 1857) spillede vekselererne en vigtig rolle som formidlere af valuta, værdipapirer, guld og ædelstene.

Firmaet R. Henriques jr. blev etableret i en mildest talt usikker og turbulent periode. Men trods krig, dyrtid og statsbankerot klarede firmaet sig godt og voksede med tiden til et af byens største og vigtigste vekselererhuse. (...) Livet i borgmestergården skildres fornemt i bogen, ikke mindst takket være to flotte illustrationer, hvoraf den ene viser bygningens baggård på et maleri af Christian Købke fra 1827. Dengang lå meget forskelligartede virksomheder dør om dør. Henriques var installeret med firma og storfamilie på husets førstesal. Husets ejer drev et eddikebryggeri i gården, mens der lå en urtekræmmerhandel i stueetagen ud mod torvet. (...)

BOGENS forfatter fletter sin egen tilknytning til familien ind i skildringen og lader små erindringsglimt danne afsæt for fortællingen. Det er en fin indføring i det jødiske liv i København i 1800-tallet, og Hvidt tegner et stilfærdigt portræt af familien og rister en rune over et firma og ikke mindst et erhverv, der ikke længere findes.

Under læsningen kan man indimellem savne at blive præsenteret for de mørkere sider, som enhver familie-og firmahistorie har. Selv er jeg i arkiverne stødt på flere Henriques'er fra omkring år 1800, der var noget mere flossede i kanten end den pæne bankier familie.

Men all right, det er ikke dem, der er emnet i Hvidts bog. Og vigtigst af alt får bogen én til at tænke på, hvor afgørende en faktor jødisk kultur var i datidens Europa. En kultur, der stort set forsvandt med Holocaust.

Ulrik Langen, Weekendavisen, 8. juli 2016

Jødisk vekselererfamilie bød kulturen indenfor

H. C. Andersen, Edvard Grieg og Rossini har alle haft deres gang hos den jødiske Henriques-familie i København. Det fortæller historikeren Kristian Hvidt, der selv tilhører slægten, i sin nye bog "Det mousserende element". Bogen er samtidig et kig ind i en finansiel verden, der ikke længere findes. (...)

Heri fortæller han historien om vekselerer-firmaet R. Henriques, der bestod i fem generationer og først måtte opgive dets metier, da vekselererne i 1986 mistede eneretten på salg og køb af værdipapirer på Børsen. Især er det historien om Ruben Henriques og hans 18 børn, hvoraf Martin Henriques var nummer 17, der optager Kristian Hvidt. Naturligt nok, for han er selv barnebarn af Martins datter Fernanda. (...) Når Kristian Hvidt har kaldt sin bog for "Det mousserende element" er det med et citat fra den tyske kansler Otto von Bismarck, der regerede landet fra 1871 til 1890. Han udtrykte blandt andet sin holdning til jøder ved at sige: Den moderne jøde er det mousserende element i borgerskabets træge masse.

Dorte Washuus, Kristeligt Dagblad, 19. juli 2016

Indenfor murene hos højborgerlige jøder

Historikeren Kristian Hvidt fortæller i bogen "Det mousserende element" historien om sin jødiske slægt Henriques, der kom til Danmark i midten af 1700-tallet, og som har lagt navn til et af de fornemmeste københavnske bankier-og vekselererfirmaer, R. Henriques. Det blev grundlagt i 1801 og virkede, ledet af fem generationer af samme slægt, frem til 1986. (...)

Martin Henriques deltog ivrigt i det københavnske kulturliv og førte et blomstrende selskabsliv med tidens berømtheder, blandt andre August Bournonville, H. C. Andersen, Niels W. Gade og Edvard Grieg Ud over den faktiske historie om vekselererfirmaet skildrer Kristian Hvidt Henriques'ernes vellykkede integration i Danmark og deres højborgerlige jødiske hverdagsliv.

Det kan minde meget om Henri Nathansens berømte skuespil "Indenfor murene", der som bekendt er optaget i den danske kulturkanon, og samme forfatters slægtsroman "Mendel Philipsen & Søn", som den svenske skuespiller Liv Ullman filmatiserede i 1992 under titlen "Sofie". Kristian Hvidt fører dermed sin læser indenfor murene hos den højborgerlige og stenrige Henriques-slægt.

K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende, 30. juli 2016

Charmerende bog om jødisk bankierslægt er en boblende miljøskildring

'Det mousserende element’ er titlen på historiker Kristian Hvidts nye bog. Det drejer sig ikke om champagne – og så alligevel. Formuleringen er et citat af Bismarck, i sin helhed lyder det: »Den moderne jøde er det mousserende element i borgerlighedens træge masse«. Det var den tyske jernkanslers karakteristik af et befolkningselement, der i kraft af sin intellektuelle spændstighed fik det til at boble inden for åndsliv, kunst og handel.

Kristian Hvidts bog bobler også. Det er et charmerende miks af familiehistorie, virksomhedshistorie og københavnsk kulturhistorie. Virksomheden er vekselererfirmaet Henriques, der følges gennem fem generationer, indtil det var forbi i 1980’erne. I dag, hvor enhver kan spekulere på sin computer, er det vel nærmest glemt, at indtil 1986 havde fondsbørsvekselererne eneret på køb og salg af værdipapirer på børsen.

Med udgangspunkt i personlige erindringer genopfrisker Hvidt vor viden om vekselerernes centrale betydning for dansk økonomi. (...)

Kristian Hvidt er specialist i 1800-tallet og skriver kompetent om forretningens etablering og udvikling. Men det er især som miljøskildring, bogen har værdi. Hvidt citerer den amerikanske forfatter Erica Jong for det synspunkt, at »jøder er den intense form for en hvilken som helst nationalitet, hvis sprog og skikke de har tilegnet sig«. Oversættelsen er kluntet, men Kristian Hvidts pointe klar nok: Det jødiske forstærkede det danske. (...)

Maleren Edvard Lehmann, der hørte til kredsen, har malet en af de musikalske aftener i Tordenskjoldsgade. Men det var ikke kun pengene, der inviterede kunsten; adskillige af Henriquesfamiliens medlemmer var selv habile kunstnere, bl.a. Martins bror Sally (sic) og dennes datter Marie, der med Hvidts ord blev en frontkæmper i de kvindelige kunstneres kamp for ligestilling. Hun var også tilhænger af Georg Brandes, hvilket bestemt ikke var
populært hos familien i Tordenskjoldsgade.

Den rebelske Marie var på sine ældre dage en slags reservebedstemor for bogens forfatter. Dermed har vi indkredset de personlige forudsætninger for den overbevisende miljøskildring. (...)

Men fokus er ikke kun på penge og kultur. Ved hjælp af regninger, bordplaner og håndskrevne instrukser for stuepigerne har Kristian Hvidt tegnet et sammenhængende billede af dagligdagen både upstairs and downstairs.

Det er ikke nogen dybtgående analyse, men et fint sanset tidsbillede, Hvidt formidler i sin lille bog.

Steffen Heiberg, Politiken, 7. november 2016