Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Mit hus. Udvalgte digte » Pressen skrev

Pressen skrev

Kunsten at save Island ud i krydsfiner

Her er en digter, der kan det hele. Lange digte og korte, gamle former og nye, alt fra næsten heksameter til næsten haiku, en dreven opvisning i de sproglige manøvrer, der får et digt til at leve. Jeg tror ikke, at han har noget særligt på hjerte. End ikke kærlighed, der driver så mange digtere – og som gør dårlige digte drivende sentimentale. Sigurður Pálssons digte lever på overrumplende metaforer og stor variation. (...)

Vi har at gøre med en poet, der har en »trang til letflydende uhørte ytringer«, særlig i sit billedsprog. En poet, der gør som jazzmusikerne, »smækker varm toneolie på bålet«. (...)

Når det hele fremstår så mønstergyldigt, skyldes det nok redaktøren. Det er vores bedste kender af nutidig islandsk litteratur, Erik Skyum-Nielsen, der ikke bare har oversat, men også sammensat bogen af hele femten digtsamlinger, den snart 70-årige Sigurður Pálssons livsværk, som desuden bliver fint beskrevet i en efterskrift. Titlen, ’Mit hus’, har Skyum hentet fra et af digtene, det underfundigste. »Der mangler næsten ingenting/ ved mit hus« begynder digtet. Der mangler sådan set kun skorstenen, væggene, vinduerne og dørene. Her kan enhver tage plads, bryde brødet, nyde vinen, beundre billederne. Der er virkelig fri adgang: »Værsgo/ gå ind ad dørene/ eller vinduerne/ hvis ikke ligefrem væggene«. Bogen er lige så indbydende som det hus.

Thomas Bredsdorff, Politiken, 11. juli 2017, fem af seks hjerter.

Al ære værd, islandsk lyrik!

Selvom Mit hus kun indeholder et meget lille uddrag af Sigurður Pálssons omfattende forfatterskab, gives der alligevel et stort indblik i hans digtning. De udvalgte digte leverer en god forståelse for hans litterære taksonomi; hvordan han gennem sin digtning samler ensomme individer, som aldrig vil opfatte verdens ens, i et fælles sprogsystem. Dette sprogsystem vil altid være større end mennesket selv. Ligeledes tager han læseren med på diverse rejser – metafysiske såvel som geografiske. Hans digte er altid i bevægelse.

Rikke Juelsen, Modspor, 5. december 2017, link til hele anmeldelsen

Lektørudtalelse

Digte fra perioden 1975-2012, der gør det almene magisk og afdækker hverdagens overflader med humor, ironi og metaforisk fantasi. (...)

"Al min poesi er forsøg på at gøre rede for øjeblikke af pludselig klarsyn" har Palsson udtalt i et interview, og det kan stå som en troldenøgle til hans værker. Digtene er skrevet over en periode på 40 år og besidder en fornem enkelhed, med en vidunderlig forfinet iagttagelsesevne som et gennemgående træk. Der optræder flere fortællende digte og det er utroligt, hvordan han kan få det mest hverdagsagtige til at blomstre op i poesi og betydning. Palssons sprog er til tider prosaisk, men fyldt med eksakte eftertænksomme metaforer. Samlet som her, fremstår Palssons digtunivers som et gennemtænkt univers, en verden for sig, som et hus, man får lyst til at besøge igen og igen.

Peter Holm Rasmussen, DBC