Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Frygt ikke frihed. Om humanisme og humaniora » Pressen skrev

Pressen skrev

Mennesketro

Læs denne bog som en modgift mod apati og laden stå til, som en pille mod konformitet, slaphed og nemme løsninger. Bogen viser os, at mennesket er et åndsvæsen, og at omsorgen for det indre menneske er og skal være en hjertesag. Undertitlen ”om humanisme og humaniora” sætter rammen. (...)

Med overblik og dybde skildres en perlerække af personligheder. Blandt mange andre kan nævnes Sokrates, Cicero, Seneca, Pico, Grundtvig, Vedel, Steiner, Rubow og Georg Brandes, så får man en ide om spændvidden. Nøgternt konstaterende folder bogen humanismens store fane ud (...)

Hans Gregersen, Nordjyske Stiftstidende, 23. maj 2018, fem stjerner ud af seks

Den antikke arvelod

Den mærkelige molbo, der er pensioneret klassisk filolog fra Aarhus Universitet, tager udgangspunkt i den fælles rod i Antikken for humanisme - forstået som livsforståelse og filosofi - og for humaniora, forstået som udforskning af mennesket. I en tid, hvor mange synes at tro, at vestlig idéhistorie begynder enten med Luther eller Adam Smith, er det aldeles kærkomment at få understreget den centrale arvelod, som vestlig modernitet har fra Antikken. (...)

En gennemgående idé i Thomsens variant af humanismen er, at den - ret forstået - har en religiøs kerne. Hvad dette mere præcist skal sige, cirkler han om på flere måder: på den ene side angår det selve troen på mennesket, på noget særligt menneskeligt, som ikke er givet uden videre, men som skal dannes og udvikles af den enkelte, som en højere værdighed, der hæver sig over den enkeltes livsomstændigheder. (...)

Undertegnede finder, at humaniora har mange vidt forskellige opgaver og derfor har brug for mange forskellige typer talenter i lærerstaben - akut arbejds markedsorienterede, abstrakte grublere, datafikserede empirikere, nærsynede specialister, langsynede generalister, brede internationalister og snævre nationalister. Men det ville være et tab både for humaniora og samfundet, hvis ikke også Thomsens type af lærd egensindighed fastholder en platform at overleve på.

Frederik Stjernfelt, Weekendavisen, 1. juni 2018

At studere mennesket er en opgave, der bærer formlået i sig selv

Det er ikke en debatbog som sådan, Thomsen har skrevet, men den har tydeligvis brod. Han modsætter sig for eksempel den instrumentalisering af de humanistiske fag, der kendetegner uddannelses-og forskningspolitikken.

At studere mennesket er en opgave, der bærer formålet i sig selv. Det er en umistelig del af humanioras forudsætninger, men altså også kun en del. Thomsens synspunkt er klassisk forstået på den måde, at det stammer fra en bestemt faglig tradition, den klassiske filologi, der i sagens natur er meget optaget af den oldgræske og romerske litteratur

Jes Fabricius Møller, Kristeligt Dagblad, 12. juni 2018, fem stjerner ud af seks

Kampen mellem humaniora og humaniora

Frygt ikke frihed. Om humanisme og humaniora giver smagsprøver på humanistiske temaer og refererer vidt og bredt fra historien. Fra Sokrates over Cicero til dansk åndshistorie, hvor både Grundtvig og Brandes gøres til humanister. Bogen er egensindig. Det er ikke uden charme, når Thomsen trækker på sin lokale baggrund, og det er fedt, at han ikke dukker nakken for udviklingen.

Frank Beck Lassen, Information, 22. september 2018

Da ånden forsvandt

Når vi hører ordet [ånd], tænker vi på noget højstemt, religiøst, romantisk: Guds ånd, Helligånd, Spiritus, åndepust. Men her er det selve tænkeevnen og hele det mentale klima i samfund og uddannelse der er på spil.