Forlaget September » Bøger alfabetisk » Symphony No. 1. Music for the Inner Ear » Pressen skrev » Dansk komponist skaber symfoni, du kun kan høre, hvis du sætter dig og læser den
Dansk komponist skaber symfoni, du kun kan høre, hvis du sætter dig og læser den
Niels Lyhne Løkkegaard har udgivet sin første symfoni. Du kan kun opleve den for dit indre øre, for den udkommer i bogform.
Thomas Michelsen, Politiken, 9. juni 2019 (4 ud af 6 hjerter)
Han er optaget af den musik, vi kan høre for vores indre øre, bare ved at forestille os den. Faktisk er den danske komponist Niels Lyhne Løkkegaard så optaget af det fænomen, han kalder »musik for det indre øre«, at han både har forsket og undervist i det. Blandt andet ved Rytmisk Musikkonservatorium.
Den tidligere danske saxofonist og nuværende komponist og lydforsker er fascineret af klange, der ikke nødvendigvis bringes til at klinge: Hvordan ville det lyde, hvis en hel masse triangler spillede samtidig? Eller 1.000 blokfløjter, som man kan se dem lagt omhyggeligt ud i lange, lige rækker på hans hjemmeside?
Men han laver også musik, hvor mange af samme slags instrument faktisk skal spille samtidig, så en kendt lyd mangedobles. Løsrives fra sine normale kontekster og så at sige renses for sit normale musikalske arvegods og forvandles til noget nyt. Som i værket ’Triangular Mass’, som man kan se optagelser af på YouTube, og som blandt andet har været opført på Roskilde Festival. Her hører man massevis af ringlende triangler – og ikke andre instrumenter end dem.
Lyhne Løkkegaard dyrker altså den rene, mangedoblede klang, og måske oplevede du, da Niels Lyhne Løkkegaard for et halvt år siden opførte musik for sydafrikanske guldmønter – såkaldte krügerrands – sammen med rigmanden Lars Seier Christensen på Copenhagen Contemporary. Måske læste du om det her i avisen, hvor vi skrev om det. Ellers har du måske lige nu, mens du læser denne anmeldelse, en oplevelse af, at din egen bevidsthed prøver at få dit indre øre til at høre, hvordan det lyder, når meget dyre guldmønter knipses mod hinanden, så det plinger rent og klart.
Nu har den klangorienterede komponist så skrevet en symfoni. Et værk, der vel at mærke ikke ligesom normale symfonier skal opføres i koncertsale – og som derfor heller ikke er skrevet ned på noder, sådan som komponister normalt gør med deres symfonier – men som derimod er udgivet i bogform.
Det er forlaget Vandkunsten, der har udgivet Niels Lyhne Løkkegaards ’Symphony No. 1: Music for the Inner Ear’, og den smukke udgivelse ligner et klassisk studiepartitur af den slags, man kender fra Beethovens og Brahms’ symfonier. Men indeni er der tekst.
Teksten er på engelsk, og den begynder med ordene »The sudden sound of trumpets marks the beginning of the first movement«. »Played in unison and with a crystalline clarity, the sound of the trumpets conquers every bit of the room«, står der, når man bladrer en gang.
Og sådan fortsætter det. Uden at kunne noder kan enhver læse sig gennem Løkkegaards symfoni og selv forestille sig, hvordan musikken lyder. Det er et fascinerende projekt. En ny og anderledes måde at skrive musik på, som alle kan opleve hver deres selvskabte resultat af. Uden musikeres mellemkomst.
Du skal forestille dig G-dur
Måske får du som læser undervejs brug for at slå efter, hvad instrumenter som crotales og vibraslap egentlig er for nogle størrelser. Men de eksisterer skam. Kender man dem, eller lærer man dem at kende på nettet, kan man forestille sig deres lyd, mens man læser, og er man så stærk i musikteori, at man ved, hvordan intervaller som for eksempel en stor terts klinger, bliver udbyttet maksimalt.
Men alle kan forholde sig til den musik, Lyhne Løkkegaard skriver frem med ord i ’Symphony No. 1’. Som imaginær musik. Eller som tekstbåret poesi fra en komponist, der tidligere har plastret København til med plakater for en musikfestival, der kun fandt sted inden i dit eget hoved – hvis du havde lyst til at deltage.
Niels Lyhne Løkkegaard er musikfilosofisk avantgardist og som sådan i familie med afdøde komponister som John Cage, der skrev værker som ’4’ 33”’, hvor musikeren ikke skal spille en tone, og som også var optaget af at udforske musikkens bevidsthedsmæssige mulighedsrum.
Ligesom Cage påpeger Lyhne Løkkegaard meget meningsfuldt, at der ikke er nogen grænser for musik, og at vi med stort udbytte kan lytte til al lyd, som om det var musik.
Niels Lyhne Løkkegaard er måske ikke i radikal forstand banebrydende. Men inden for en tradition er han nytænkende og konsekvent, og hans ’Symphony No. 1’ er et stærkt værk, hvor en historie om lyd bliver til lyd. Skabt af læserens forestillingsevne, i læserens bevidsthed, for læserens indre øre. Der er enkelte syntaksfejl, som burde have været rettet. Piccolofløjterne på side 61 er for eksempel flere, så verbet continues’, der knytter sig til dem, er bøjet forkert. Men det ødelægger ikke oplevelsen.
Den nye symfoni er i øvrigt i G-