Pressen skrev

Se større billede

Japansk klassiker om isolation og sindsro er pludselig fascinerende aktuel

Inspirerende buddhistisk tekst om en vemodig eneboer er udkommet i ny dansk oversættelse.

[...]

Kirsten Refsing, som har nyoversat, skriver også et fint og lidt kantet efterord, en kulturel og handy ’Turen går til Japan’. Kejsere og samuraier, shinto og buddhisme, kinesisk og japansk.

Bjørn Bredal, Politiken, april 2020 (6 ud af 6 hjerter)

Japan: Den rosa blomsterregn (tripelanmeldelse sammen med Yukio Motoyas Et eksotisk ægteskab og Yoko Tawadas Brudgommen var en hund, begge på Forlaget Korridor)

Tre små nye oversættelser er netop nået frem til mit skrivebord. Jeg åbner den første: den buddhistiske munk Kamo no Chomeis klassiker Hojoki, som Kirsten Refsing på bedste og mest samvittighedsfulde vis har oversat og givet titlen Den vemodige eneboer, og befinder mig nu – som ved et trylleslag – i bjergene uden for Kyoto anno 1212. [...] Hvad slipper man for, hvis man lever alene? spurgte han i 1212. Alle de kollektive katastrofer, naturligvis, svarer han. Hverken pest eller politik kan slå en eneboer ihjel. Og så slipper eneboeren naturligvis også for den anerkendelseskamp, som alle, der omgås hinanden, dag efter dag må kæmpe.

Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen, april 2020

Tre japanske bøger får mig til at tænke over at være alene vs. i et parforhold

Den tredje ven på vejen er et ældgammelt buddhistisk inspireret essay skrevet af den buddhistiske munk, Kamo no Chomei, der levede fra 1155-1216, de sidste 12 år som eneboer efter bl. a. at have været ansat på det kejserlige poesikontor. Den vemodige eneboer har oversætter Kirsten Refsing valgt som titel ved siden af den japanske Hojoki, der betyder »Optegnelser fra min kvadratiske, tre gange tre fod hytte«. Refsing forbinder Japan 1215, hvor teksten er skrevet, med Danmark 2020 i en oplysende efterskrift.

Kamila Löfström, Information, maj 2020

Kamo no Chomeí: Hōjōki. Den vemodige eneboer

På alle måder en lille genistreg. Selvom den er skrevet af munken Kamo no Chomeí for otte århundreder siden, nemlig i 1215, er den forbløffende aktuel i dag, hvor Coronaviruset holder verden i et nådesløst greb af fysisk distance og bekymring. Værket om isolation, sindsro og sjælefred lindrer, og er, måske mere end nogensinde før relevant for det moderne menneske.

[...]

Det kan på det varmeste anbefales at holde en tænkepause med denne lille kloge bog, som også er meget velegnet som en fin filosofisk gave.

[...]

Med denne perle af en bog bliver vi ikke bare klogere på livet og den japanske historie. Vi bliver også sendt på en vidunderlig rejse til bjergene udenfor Kyoto anno 1212. Jeg er forelsket. Jeg er betaget. Og ikke mindst er jeg blevet klogere.

Anne Wehner, bogblogger.dk, maj 2020

I en græshytte over Kyoto

Hans vekslinger mellem græshyttens omgivelser og refleksioner over »livets foranderlighed og altings forgængelighed« er absolut liflig læsning, og den lille bog driver af buddhistisk filosofi, hvor bevidstheden om den smuldrende tilværelse bliver røbet i hvert eneste dryp på bregnebladet.

Jonathan West Carstensen, Atlas Magasin