BIDRONNINGEN - ET FORBILLEDE FOR STORE KONGER

Man mærker, at dansk-svenske Lotte Möller er journalist. Hun giver sig i kast med biernes historie som med ethvert andet emne, hun vil lave en reportage om. Blot med den forskel, at hendes research i dette tilfælde fører hende hele vejen igennem den europæiske kulturhistorie tilbage til antikken.

I bogens første del følger vi biavleren Lotte Möllers dagbog gennem årstiderne fra januar til december. Hver månedsoptegnelse efterfølges af en beskrivelse af biernes liv: om biernes fjender før og nu eller om renselsesflugten og naboernes reaktioner, eksempelvis. Det kaldes renselsesflugten, når bierne om foråret flyver ud efter at have ' holdt sig' hele vinteren, og det kan for eksempel gå ud over naboens vasketøj. »Mangen en nabofejde handler om biafføring,« konstaterer Lotte Möller.

Man hører om skiftende tiders trusler mod bierne, eksempelvis fra brugen af gifte, fra DDT til nutidens bejdsning med neonikotinoider. Man hører om avl af nye bityper, om hvor forskelligt honning kan smage og meget andet.

Et spørgsmål præger hele vejen igennem stoffet: »Er bier manipulerbare produktionsenheder, eller er de en del af skabelsens underværk?« Det viser sig i de forskellige måder, man fra antikken og op til nutiden har opfattet bier på.

»Fra antikken og langt frem blev bierne sammenlignet med forbilledlige undersåtter i et perfekt monarki.« For man opfattede dronningen som en konge! Således mente den romerske stoiker, Seneca, at bisamfundet var et bevis på, at monarkiet var skabt af naturen. Bidronninger har ingen brod, hvilket Seneca tog som bevis for, at naturen ikke ønskede kongen »grum eller hævnlysten«. Den »fjernede derfor hans kraft og gjorde hans vrede ubevæbnet, et forbillede for store konger«. Vi hører, hvordan bier er blevet tolket af helgener og den katolske kirke - en af bogens mange vidunderlige illustrationer viser pave Pius XII med en tiara af form som en bikube. Og den egenskab ved bierne, som kirken fremhæver, er - surprise! - at bierne forsager kødets lyster.

At forstå dette kræver kendskab til biernes måde at formere sig på, men også det sættes læseren ind i. Dronningen flyver ud én eneste gang og bliver fyldt op med dronesæd til resten af livet fra de fåtallige hanbier. Mens stadets tusindtallige hunbier tager sig af yngel-og dronningepleje, gør rent, bringer nektar samt vogter familien og en del andet.

Indtil slutningen af 1700-tallet mente man imidlertid, at det var nok, at dronningen befandt sig i nærheden af en drone, hvis udstråling gav liv til æggene, som hun bar på. »Ubesmittet undfangelse, altså«, konstaterer Lotte Möller.

I 1700-tallet blev man efterhånden nødt til at indse, at dronningen var en hun. »Havde man svært ved at sluge det, kunne man til gengæld nedvurdere hendes status og udseende,« bemærker Lotte Möller tørt. »' En uformelig skabning,' skrev englænderen John Keys, ' ikke ulig en alt for høj kvinde i en alt for kort dragt.' Hun var ikke engang en rigtig dronning, men bare en simpel æglægningsmaskine.« Det hører til Lotte Möllers skrivestil, at hun ikke kaster sig ud i feministiske tirader, men nøgternt gennemgår ændringerne i samfundets forklaringer op gennem tiden.

Vi hører om bier i religion og revolution, vi hører om bier som model for organisationer og trossamfund, en af de seneste beskrivelser er fra så sent som 2010, hvor en amerikansk biforsker er kommet frem til, at bierne udvælger deres bolig på demokratisk vis. I tilgift får vi oplysningen om, at honningbien, Apis mellifera, er det dyr overhovedet, der er forsket mest i! Og om, at 40 procent af alle biavlere i dag er kvinder.

Man får god besked om biernes liv, en vordende biavler kan udmærket bruge Bier ogmennesker som en indføring, og man får selvfølgelig også beskrevet, hvordan folk har holdt bier i tidens løb. Før opfindelsen af tavler og honningslynge havde man bikuber, som man anbragte over et hul, beklædt med et hørklæde dyppet i svovl, som man derefter satte ild til. Bierne døde, men man fik fat i honningen.

Bogens anden del består af reportager fra nutiden. Om en bikongres, om striden på Læsø mellem tilhængere af de oprindelige brune og af de mere produktive gule bier. Om forskellige måder at drive ' naturlig' biavl på med interessante oplysninger om forskellige typer af bistader, eksempelvis.

Overordnet går tendensen mod at opfatte de små insekter som ' en del af skabelsens underværk'. Erkendelsen af, at de er uundværlige for bestøvningen og dermed for al menneskelig føde, er trods alt voksende. Men store avlerforeninger industrialiserer honningen og mere eller mindre forfalsket honning importeres til spotpriser.

Det er ikke nemt at være biavler, og det er tungt arbejde. Lotte Möller endte med at droppe det. Bogen er vidunderligt og fantasifuldt illustreret. Et eksempel: et bogsopslag med nodeskrift af bikubens lyde!.