Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Stenbroer » Pressen skrev om Stenbroer

Pressen skrev om Stenbroer

Torben Bille i Kulturkapellet, 17. marts 2022. Stenbroer er hurtigt læst, men sidder i bevidstheden i rum tid herefter. Det er en roman, der godt kan være lidt svær at slippe, selv om mange af de elementer der optræder er nogle man har læst om i andre sammenhænge.

Det opsigtsvækkende er dog prosaen, for det er, som måske kan fornemmes fra citatet og anmelders lettere håbløse beskrivelser herover, meget unikt, spændende og interessant. Selv om der med garanti er nogle læsere, der vil mene at denne bog prioriterer stil over indhold, så er det samspillet mellem det lettere naive men lyriske sprog og den barske virkelighed det der gør, at der opstår noget, der mest af alt bedst kan beskrives som unikt. Så vil du udfordre dig selv, så se om ikke Stenbroer er noget for dig.

Bibliotekernes lektørudtalelse om Stenbroer lyder bl.a.: Fragmenteret, sanselig, poetisk og samtidig barsk fortælling om en barndom og ungdom præget af ensomhed og omsorgssvigt. Romanens kronologi er ikke lige ud af landevejen, og handlingen er punktnedslag i situationer oplevet gennem barnets perspektiv, hvor fantasi og virkelighed smelter sammen. Abstraktionsniveauet er højt og kræver noget af læseren...